Bane Bøger. Jernbaneghistorisk Årbog 2010.

179,00DKK  m/Moms
( 143,20DKK  u/Moms )
ekskl. levering
Lager: 1 stk tilbage på lager Kun få stk. tilbage
Jernbanehistorisk årbog ´10 Med artikler af Morten Flindt Larsen, John Poulsen og Lars Viinholt-Nielsen. 64 sider, ca. 110 illustrationer, delvis i farver. Med statens overtagelse af Sjællandske Jernbane-Selskab i 1880 fik to meget forskellige jernbanesystemer samme ejer. Ledelse, organisation, uddannelse, reglementer, takster og meget andet var vidt forskellige. Der forestod således et stort administrativt arbejde, og først i 1885 skete der en egentlig sammenlægning af ledelsen af statsbanerne vest og øst for Storebælt. Lars Viinholt-Nielsen har beskrevet forløbet. Broagerbanen åbnede i 1910 og er blevet kaldt landets mest udprægede bjergbane. Den 12 kilometer lange bane fra Vester Sottrup til Skelde blev en af DSBs mest kortlivede strækninger, idet den lukkede allerede i 1932. Med sine særprægede stationer, sin forenklede driftsform og beliggenheden i et stærkt kuperet og meget smukt landskab, er banen ikke desto mindre en af de mere interessante i dansk jernbanehistorie, som beskrives af Morten Flindt Larsen. Trafikrevolutionen i 1935 betød ikke kun et goddag til lyntog og Lillebæltsbro, men i endnu højere grad et farvel til de besværlige skift på jernbanerejsen mellem Fyn og Jylland, da sejladsen på den første af de danske jernbanefærgeoverfarter Fredericia-Strib indstilledes. Morten Flindt Larsen skildrer Lillebælts-overfartens sidste år som bindeled mellem landsdelene, med intens trafik døgnet rundt med både gods og passagerer. Såvel årstallet 1960 som 1985 er knyttet til samme trafikforbindelse, nemlig Kalundborg-Århus overfarten, der derved får en fyldig behandling i årbogen i artikler af Morten Flindt Larsen og John Poulsen. I 1960 åbnedes Hurtigruten KalundborgÅrhus, hvor der indsattes nye, hurtigt sejlede færger som ikke undervejs anløb Samsø. Hurtigrutens færger var bilfærger, men alligevel var „Hurtig Marie“ en af sin tids vigtigste jernbaneforbindelser mellem landsdelene, med tilsluttende bådtog i Jylland og på Sjælland. De nye kæmpefærger og forbedrede bådtogsforbindelser skulle i 1985 give ruten et løft, men den kom snart ind i voldsom bølgegang. I tiden frem til åbningen af den faste forbindelse over Storebælt fik ruten over Kattegat en kortvarig renæssance med katamaranfærger, som i ekspresfart gav de togrejsende København-Århus en forsmag på fremtidens rejsetider.